Alle spørgsmål om dansk pension

Det afhænger af din overenskomst. Hvis du får løn under barsel (typisk 6 måneder), fortsætter pensionsindbetalingen på samme niveau. Får du kun barselsdagpenge fra det offentlige, er der typisk ingen pensionsindbetaling i den periode.

Ved en bruttoløn på 40.000 kr./md falder pensionsindbetalingen fra ca. 4.800 kr./md til 3.600 kr./md — 1.200 kr./md tabt. Over 30 år (kapitaliseret med 4 % afkast) bliver det ca. 720.000 kr. mindre i pensionsdepot.

Ja. Mest skatteoptimalt: aldersopsparing (fast beløb, ingen fradrag, skattefri udbetaling) eller livrente (fradrag for hele beløbet, skat ved udbetaling). Ratepension har et loft på ~64.500 kr./år i 2026.

Det er en god idé. Den ene parts pension stiger ikke, den andens fortsætter. Privat indbetaling i den hjemmeværendes navn (typisk ratepension hvis under topskat, aldersopsparing hvis ej) udjævner. Aftal det skriftligt ved skilsmisse-risiko.

Ja. Folkepensionens grundbeløb er det samme uanset hvor meget du har tjent. Pensionstillægget afhænger af anden indkomst på pensionstidspunktet, ikke af hvor meget du har indbetalt til pension.

Op til ca. 20.359 kr./md i 2026 (højeste dagpengesats). Hvis du venter til 2-års-reglen er opfyldt (typisk 2 år efter efterlønsalder + 1.560 timers arbejde), får du den fulde sats og et skattefrit præmieportion ved at fortsætte arbejde.

Efterløn er en forsikring du har betalt til (efterlønsbidrag ~550 kr./md). Tidlig pension er en ret baseret på arbejdsmarkedsanciennitet, uden indbetaling. Du kan kun få én. Tidlig pension er oftest bedre hvis du kvalificerer.

Hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder mindst 1.560 timer efter efterlønsalderen, får du en skattefri præmie — op til ca. 175.000 kr. ved fuld optjening (12 portioner).

Hvis du går på efterløn ved efterlønsalder uden at opfylde 2-års-reglen, modregnes 80 % af din private pensionsformue over et bundfradrag (~18.700 kr./år for arbejdsmarkedspension). Venter du 2 år og opfylder kravet, modregnes der ikke.

Ja, men arbejdstimer modregnes time for time. Der findes også en skattefri seniorjob-ordning og særlige regler for selvstændige.

I 2026 ca. 82.400 kr./år i grundbeløb og op til 106.800 kr./år i pensionstillæg som enlig — i alt ca. 15.770 kr./md før skat og modregning. Som samlevende/gift er pensionstillægget lavere (~54.300 kr./år).

Et indtægtsbestemt tillæg oveni grundbeløbet. Det reduceres, hvis du har anden indkomst (løn, ratepension, livrente, kapitalindkomst). Aldersopsparing tæller ikke med i modregningsgrundlaget for selve pensionstillægget på samme måde — tjek dine specifikke regler.

Nej. Du skal selv søge — typisk 3–4 måneder før du fylder folkepensionsalderen. Du kan også vælge at udskyde din folkepension og få et opsat pensionstillæg som forhøjer udbetalingen senere.

En supplerende, skattefri årlig udbetaling til folkepensionister med lav indtægt og lille formue. I 2026 ca. 19.700 kr. Formuegrænsen er ca. 100.000 kr.

Ja, men din arbejdsindkomst kan reducere pensionstillægget (modregning). Der findes et særligt fradrag for arbejdsindkomst (i 2026 ca. 122.000 kr./år), så de første kroner du tjener ikke modregnes.

På en opsparing på 1 mio. kr. der vokser 30 år: 1 % ekstra i ÅOK koster typisk 800.000–1.200.000 kr. i tabt afkast — pga. tab af rentes rente. Det er ofte mere end indbetalingerne selv.

Indeksfonde: 0.2–0.5 %. Bredt aktive fonde: 0.7–1.2 %. Mange danske pensionsordninger: 0.7–1.5 % alt inklusive. Over 1.5 % er højt og bør udfordres.

ÅOK står på dit pensionsoverblik (PFA, AP, Velliv osv.) og på Pensionsinfo. Det inkluderer administration, investeringsomkostninger og kursværn — det reelle 'all-in' tal.

Ofte ja — men flytning kan koste 0–4.000 kr. og du kan miste forsikringsdækning. Lav en break-even beregning: forskel i ÅOK × år × saldo.

Akademisk evidens viser at 80–90 % af aktive fonde underperformer indeks efter omkostninger. Men nogle pensionsselskaber leverer god risikostyring og forsikring, som kompenserer for højere ÅOK.

En tommelfingerregel: ca. 2× din årsløn. Tjener du 500.000 kr., bør du have ~1 mio. kr. i pensionsopsparing for at være 'on track' til at gå på pension med ~70 % løndækning ved folkepensionsalderen.

Ca. 4–5× årsløn. Ved 600.000 kr. årsløn er målet ~2,7 mio. kr. Du har stadig 15+ år til at indhente, så er du under, kan ekstra indbetalinger nu have stor effekt.

Det er sjældent dramatisk hvis du har 10+ år tilbage. Øg indbetalingen — selv 1.000 kr./md ekstra over 20 år bliver til ~500.000 kr. Tjek også om din arbejdsgiver matcher en højere %.

Nej, ikke i denne benchmark. Boligformue er illikvid og bruges kun delvis til pension (nedgradering, friværdi). Vi måler kun pensionsopsparing + frie investeringer.

Læg dem sammen. Log ind på pensionsinfo.dk — den viser alle dine pensioner samlet. Det er det tal du sammenligner med benchmark.

Med 12 % arbejdsgiver-pension, gennemsnitsløn og 27 år til folkepension lander de fleste på 22.000–28.000 kr./md før skat — folkepension inkluderet.

Du har stadig 27 år. Hvis du sparer 4.000 kr./md ekstra ved 5 % afkast kan du have 2,8 mio. kr. ekstra i pensionsopsparing — det er ca. 18.000 kr./md ekstra over 15 år.

Som hovedregel ratepension for fleksibilitet — du kan styre udbetalingen selv. Livrente kan supplere hvis du vil have garanti for udbetaling hele livet.

Median for danskere i 50'erne er 800.000–1,5 mio. kr. i arbejdsmarkedspension. Med 12–18 % indbetaling kan den nå 2–3,5 mio. kr. ved folkepensionsalderen.

Nej. 18 år ved 5 % afkast giver stadig 2,4× på en engangsindbetaling. 2.000 kr./md ekstra bliver til ca. 700.000 kr. ekstra ved 68.

Folkepension (~16–18.000 kr./md før skat i 2026), evt. pensionstillæg/ældrecheck (afhænger af indkomst), og evt. ATP Livslang Pension (~2.000 kr./md).

Det afhænger af din opsparing, dit forventede afkast, hvor mange år du vil have penge udbetalt, og hvilken type pension du har. Privat ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst (typisk 38–52 %). Aldersopsparing er skattefri ved udbetaling. Folkepension lægges oveni — i 2026 ca. 15.000 kr. før skat om måneden for enlige før modregning.

Ratepension og livrente trækkes i personlig indkomst, dvs. samme skattetabel som løn. Aldersopsparing er allerede beskattet ved indbetaling, så udbetalingen er skattefri. Folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg beskattes også som personlig indkomst.

Fordi ingen kender det fremtidige afkast. Vi viser et forsigtigt scenarie (2 procentpoint under dit estimat), et forventet, og et optimistisk. Det giver et realistisk interval frem for et falsk præcist tal.

Ja — vi lægger folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg oveni din private udbetaling. Bemærk at pensionstillægget reduceres, hvis du har anden indkomst (modregning).

Gap er forskellen mellem din forventede opsparing ved pensionsalder og det beløb, der skal til for at finansiere dit ønskede månedlige forbrug. Et positivt gap er det, du mangler.

Ca. 5 × dit årlige forbrug i bro-opsparing. Ved 22.000 kr./md ≈ 1,2 mio. kr. Ved 30.000 kr./md ≈ 1,7 mio. kr.

Ja, indirekte. 5 år uden indbetaling + 5 år mindre rentetid kan koste 15–25 % af slutkapitalen. På 2 mio. kr. potentielt 300.000–500.000 kr.

Delvist. Efterlønnen dækker typisk 3 af de 5 år ved ~5.500 kr./md i 2026. De første 2 år skal du selv finansiere.

Tommelfingerregel: 8–12 × din årsløn ved pensionsalderen, inklusive arbejdsmarkedspension. For en gennemsnitlig dansker med 540.000 kr./år svarer det til 4,3–6,5 mio. kr.

Hvis du sparer 15–18 % af lønnen (typisk arbejdsgiver+egen) er du på vej. Mangler du AMP, så sigt 4.000–8.000 kr./md i egen ratepension eller aldersopsparing.

Indirekte ja. Folkepension er ca. 200.000 kr./år før skat — det 'svarer' til at have 4 mio. kr. ekstra i opsparing til en 25-årig udbetalingsperiode.

Det afhænger af din fødselsdato. Født 1956–1962: 67 år. Født 1963–1966: 68 år. Født 1967–1970: 69 år. Født 1971–1974: 70 år. Senere årgange forventes at få 71+ år, men er endnu ikke endeligt vedtaget.

Ja, hvis du har efterløn (3 år før), tidlig pension (1–3 år før, kræver lang anciennitet), seniorpension/førtidspension (helbred), eller hvis du har sparet nok op til selv at finansiere årene.

Efterløn er en frivillig forsikringsordning du indbetaler til — fra ca. 64 år. Tidlig pension (Arne-pension) er en ret du har efter mange år på arbejdsmarkedet (typisk 42–44 år ved 61 år). De udelukker hinanden i praksis.

I 2026 er folkepensionsalderen 67 år (årgange 1957–1958 fylder 68 ved hhv. 2025–2026 reglerne; tjek dit specifikke halvår). Aldersgrænsen hæves gradvist for senere årgange.

Hvis din folkepensionsalder er 68 år, skal du selv finansiere 6 år. Det er typisk 1,5–3 mio. kr. i opsparing afhængigt af dit forbrug. Brug beregneren 'Kan jeg gå tidligere på pension?' for et konkret tal.

Den bliver stående hvor den er. Du fortsætter typisk i en ny pensionsordning hos den nye arbejdsgiver. Du kan vælge at lade den gamle stå (hvilende) eller flytte den til den nye — eller samle alt et tredje sted.

Ikke nødvendigvis. Først tjek tre ting: 1) ÅOK på begge ordninger, 2) afkast og investeringsprofil, 3) forsikringsdækninger du mister ved overflytning. Hvis gebyr på den gamle er højere og dækningerne ikke er kritiske — flyt. Ellers lad den stå.

En pensionsordning du ikke længere indbetaler til, men som stadig forrentes og koster gebyr. Den udbetales ved pensionsalderen som normalt. Risiko: småordninger med høje administrationsgebyrer kan blive spist op.

Ja, ofte. Kritisk sygdom, tab-af-erhvervsevne og ægtefællepension er knyttet til hver enkelt ordning. Ved overflytning skal du genoptegne — og ved sygdom undervejs kan du blive afvist eller få tillæg.

Din pensionsindbetaling stopper. Forsikringerne i ordningen kan ophøre efter typisk 3 måneder. Hvis du har en gruppelivsforsikring og bliver kritisk syg i mellemtiden, kan du miste dækningen. A-kasse-medlemskab og fortsatte forsikringer er værd at overveje.

Nej. Folkepensionsalderen er mellem 67 og 70 år afhængigt af din fødselsdato. Vil du stoppe som 60-årig, skal du selv finansiere 7–10 år med opsparing, efterløn, tidlig pension eller arbejdsmarkedspension.

Tommelfingerregel: 7–10 års forbrug. Ved 22.000 kr./md efter skat svarer det til ca. 1,8–2,6 mio. kr. i frie eller aldersopsparing-midler — udover din arbejdsmarkedspension som tager over senere.

Typisk fra 3 år før folkepensionsalderen, så for de fleste tidligst 64–67 år. Nogle ordninger tillader tidligere start mod en lavere månedlig udbetaling.

Ja, hvis du har indbetalt efterlønsbidrag og opfyldt anciennitetskravet. Efterlønsalderen er folkepensionsalder minus 3 år — for de fleste 64–66 år. Som 60-årig skal du altså bro-finansiere 4–6 år før efterlønnen.

Nej. Folkepensionsalderen er tidligst 67 år. Du skal selv finansiere 5–8 år frem til folkepensionen starter.

Måske. Efterlønsalderen er folkepensionsalder minus 3 år. Er din folkepensionsalder 67, kan efterløn starte ved 64. Er den 65, kan du som 62-årig være berettiget.

Tommelfingerregel: 5–8 års forbrug. Ved 22.000 kr./md ≈ 1,3–2,1 mio. kr. udover din arbejdsmarkedspension.

Ja, typisk fra 3 år før folkepensionsalderen. Vælg længere udbetalingsperiode (10–25 år) for lavere modregning i pensionstillægget senere.

Kun hvis du er født før 1955. For årgangene 1956–1962 er folkepensionsalderen 67, og for senere endnu højere. Du skal selv finansiere 2–5 år.

Ja, hvis din folkepensionsalder er 68 eller højere — så er efterlønsalderen 65 eller tidligere. Kræver indbetalt efterlønsbidrag.

2–5 års forbrug i bro-finansiering. Ved 20.000 kr./md ≈ 480.000–1,2 mio. kr. udover arbejdsmarkedspension.

Du kan godt stoppe med at arbejde som 60-årig, men du kan ikke få folkepension så tidligt. Du skal selv finansiere 7–13 år (afhængigt af din fødselsdato) før folkepensionen starter. Det kræver typisk 2–5 mio. kr. i opsparing — eller efterløn/tidlig pension hvis du kvalificerer.

Ja, hvis din opsparing rækker. Med folkepensionsalder 68 år skal du finansiere 6 år. Ved 20.000 kr./md efter skat er det ca. 1,4 mio. kr. plus buffer.

Det afhænger af din folkepensionsalder. Født 1956–1962: ja, kun 2 år at finansiere. Født 1971+: 5+ år.

De udelukker hinanden. Tidlig pension er en ret (ingen indbetaling), kræver lang anciennitet. Efterløn er en forsikring du har indbetalt til (typisk 5.500 kr./md i 2026). Hvis du kvalificerer til tidlig pension, er den oftest mere fordelagtig.

Den fortsætter med at vokse (uden nye indbetalinger). Du kan starte udbetaling fra typisk 3 år før folkepensionsalderen — men jo tidligere du starter, jo lavere månedligt beløb.

30,9 øre pr. krone over bundfradraget. Tjener du 100.000 kr. over bundfradraget mister du ca. 30.900 kr. i pensionstillæg om året — indtil tillægget er nul.

Ja. Udbetalinger fra ratepension og livrente er personlig indkomst og indgår i grundlaget. Aldersopsparingens udbetaling gør ikke — den er skattefri og medregnes ikke.

Ja, op til arbejdsfradraget. I 2026 er det ca. 122.000 kr./år i arbejdsindkomst der ikke modregnes. Derudover trækkes 30,9 % som normalt.

Som enlig forsvinder det ved ca. 440.000 kr. anden indkomst over bundfradraget. Som gift/samlevende ved tilsvarende højere niveau pga. lavere base og højere bundfradrag.

Nej. Skattefradraget undervejs er typisk større end modregningen senere — især hvis du er topskattepligtig nu. Men det er en grund til at overveje aldersopsparing fremfor ratepension for de sidste år før folkepension.

Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst — samme skattetabel som løn. For de fleste betyder det 34–41 %, og hvis udbetalingen krydser topskattegrænsen kan marginalskatten ramme ~52 %. Aldersopsparing er skattefri ved udbetaling.

Ja, hvis din samlede personlige indkomst (folkepension + privat pension + andet) overstiger topskattegrænsen (ca. 615.000 kr. i 2026). En måde at undgå topskat er at fordele udbetalingen over flere år eller bruge aldersopsparing først.

Ja. Både grundbeløb og pensionstillæg beskattes som personlig indkomst. Du har dog ret til personfradrag og evt. ekstra pensionistfradrag.

Pensionsafkastbeskatning på 15,3 % som din pensionskasse trækker af det årlige afkast i opsparingsfasen. Den ses ikke i udbetalingsskatten — den er allerede afregnet i din opsparingsvækst.

Tommelfingerregel: undgå topskat ved at sprede ratepension/livrente over flere år, og brug aldersopsparing til at glatte indkomsten ud. Den optimale rækkefølge afhænger af din samlede indkomst, formue og forventet levealder — søg konkret rådgivning.

Ratepension udbetales over et FAST antal år (10–30) — løber pengene tør, stopper udbetalingen. Livrente udbetaler RESTEN af dit liv, men typisk lavere månedligt beløb og intet tilbage til arvinger.

Den er skattefri ved udbetaling OG tæller ikke med i modregning af folkepensionstillæg, boligstøtte eller ældrecheck. Til gengæld ingen fradrag og loft på 9.000 kr./år (langt mere de sidste år før pension).

Du kan ikke flytte direkte — det kræver hævning og afgift (60 % før pensionsalder). Du kan dog ÆNDRE fremtidige indbetalinger.

Den udbetales typisk til ægtefælle, samlever eller børn under 24, eller indgår i boet. 40 % afgift hvis ingen begunstiget. Tjek din police.

Næsten alle gør klogt i at blande. Typisk mix: livrente (basis-sikkerhed) + ratepension (fleksibilitet/topskat-fradrag) + aldersopsparing (modregning-fri buffer).

Over 25 år ved 5 % netto-afkast bliver 1.000 kr./md til ca. 595.000 kr. Det giver ca. 4.000 kr./md ekstra pension i 15 år (før skat). Indbetalt: 300.000 kr. — gevinst på ca. 295.000 kr. fra rentes rente.

For topskat-betalere er ekstra pensionsindbetaling næsten altid bedst pga. fradraget. For mellemindkomst er forskellen mindre — fri investering (aktiesparekonto) giver større fleksibilitet.

Aldersopsparing først (max 9.000 kr./år, mere de sidste år) fordi den er skattefri ved udbetaling. Derefter ratepension for fradraget. Læs vores guide til pensionstyper.

Hvis du har dyr gæld (forbrugslån, kreditkort), betal den af først. Hvis du sandsynligvis vil få modregnet folkepensionstillæg, kan aldersopsparing eller fri investering være bedre.

Nej — pensionsmidler er bundet til pensionsalder. Tidlig hævning koster 60 % afgift. Sørg for at have en buffer i frie midler først.

Som hovedregel nej. 'Rimelige' arbejdsmarkeds- og privatpensioner holdes uden for delingen — hver part beholder sin egen. Undtagelse: ekstraordinært store private indbetalinger og kapitalpensioner kan deles, og en kompensation kan tilkendes hvis den ene part har sparet markant mindre op (fx pga. barsel/deltid).

Det afhænger af pensionstypen og dine begunstigelser. Livrente: ophører oftest (medmindre ægtefællepension eller garantiperiode). Ratepension og aldersopsparing: udbetales til de begunstigede. Ægtefællepension i arbejdsmarkedsordningen er en separat aftale.

Den person eller personer du har angivet som begunstigede. Standard er 'nærmeste pårørende' = ægtefælle/registreret partner > samlever (under visse betingelser) > børn > arvinger. Du kan ændre begunstigelse via dit pensionsselskab — det sker IKKE automatisk i et testamente.

Ja, hvis I vil sikre hinanden. Ugifte samlevende har som udgangspunkt INGEN arveret. Samlevertestamente og 'udvidet samlevertestamente' (hvis I har boet sammen 2+ år eller har børn sammen) løser det for almindelig formue. For pension skal samlever desuden være angivet som begunstiget i hver enkelt police.

Ja, ubetinget. En tidligere ægtefælle som er angivet som 'navngiven begunstiget' i din police vil stadig arve pensionen — også selvom skilsmissen er gennemført. Kontakt hvert pensionsselskab.

Du skal være højst 6 år fra folkepensionsalderen og opfylde ancienitetskravene: 42 år for 1 år, 43 år for 2 år, 44 år for 3 år. Ancienniteten tælles fra 16-årsalderen og opgøres når du fylder 61 år.

Ca. 14.250 kr./md før skat i 2026 — svarende til dagpenge på højeste sats. Det er det samme uanset hvad du har tjent.

Tidlig pension er en ret du har optjent ved at arbejde længe. Efterløn er en forsikring du selv har indbetalt til. Du kan kun få én af dem. Tidlig pension er oftest mere fordelagtig hvis du kvalificerer — du undgår at betale efterlønsbidrag.

Ja, men der er en lønloft: tjener du over ca. 25.500 kr./md ved siden af, modregnes der i pensionen krone for krone over en bagatelgrænse.

Senest 6 måneder før du vil starte. ATP/Udbetaling Danmark sender besked omkring 60-års-alderen om dine optjente år. Tjek din anciennitet på borger.dk allerede nu.

Som hovedregel: ratepension først (eller frie midler), aldersopsparing senere, livrente starter af sig selv. Det giver dig topskat-fradraget mens du arbejdede, og lavere skat ved udbetaling.

Hvis du fortsætter med at arbejde, kan det betale sig at udskyde — du får 'opsat pensionstillæg' som forhøjer udbetalingen permanent (op til 6 måneder eller hele perioden i op til 10 år).

Pensionstillæg (~107.000 kr./år for enlige) reduceres med ~30.9 % af anden indkomst over ~95.000 kr. Hvis din ratepension er stor, kan du miste hele tillægget. Aldersopsparing tæller IKKE med — den er 'gratis' i den sammenhæng.

Ja. Ratepension og aldersopsparing kan arves (40 % afgift hvis ingen begunstigede). Livrente er typisk tabt. Vil du sikre arvinger, så hæv ratepension/alder senere.

Aldersopsparing: ja, fuldt ud. Ratepension: nej (kun løbende rater). Livrente: nej. Et engangsbeløb fra aldersopsparing rammer dig ikke skatte- eller modregnings-mæssigt.

Ja, hvis du opfylder optjeningskravet. Du kan få folkepension udbetalt i alle EU/EØS-lande, Schweiz og lande med konvention. Du skal selv anmelde flytning til Udbetaling Danmark. I ikke-konventionslande udbetales kun grundbeløbet, ikke pensionstillægget.

Minimum 3 år mellem 15-årsalderen og folkepensionsalderen for ret til folkepension. For fuld pension kræves 40 år. Færre år = brøkpension (fx 30 år = 30/40 = 75 % af fuld). EU-bopælsår tæller med i optjeningskravet, ikke i beløbet.

Det styres af dobbeltbeskatningsaftaler. Hovedregel: pension beskattes i bopælslandet, men Danmark har bevarende beskatningsret på pension med fradrag (ratepension, livrente). Aldersopsparing er typisk skattefri begge steder. Tjek den specifikke dobbeltbeskatningsaftale.

Indbetalingen stopper i den danske ordning (medmindre du er udstationeret). Depotet bliver hvilende og forrentes som normalt. Udbetales ved pensionsalderen efter danske regler. Du kan i EU normalt fortsætte i en udenlandsk ordning og samle dem ved pension.

Næsten aldrig — danske pensionsordninger er bundet af danske skatteregler. Konvertering til udenlandsk ordning udløser typisk 40–60 % afgift. Lad dem hellere stå og udbetale fra Danmark når pensionsalderen rammer.