Kan jeg gå på pension som 65-årig?
For de fleste danskere nej — folkepensionsalderen er 67–70 år. Men 65 er ofte realistisk fordi du kun skal bro-finansiere 2–5 år. Med arbejdsmarkedspension fra 64 og evt. efterløn er det den mest opnåelige tidlige-pension-mulighed.
Gap-årene efter fødselsårgang
| Fødselsår | Folkepensionsalder | Gap fra 65 |
|---|---|---|
| 1956–1962 | 67 | 2 år |
| 1963–1966 | 68 | 3 år |
| 1967–1970 | 69 | 4 år |
| 1971–1974 | 70 | 5 år |
Typiske profiler
Født 1963. Folkepension ved 68. Forbrug 20.000 kr./md.
Skal bro-finansiere 3 år ≈ 720.000 kr. — realistisk for de fleste.
Født 1966. Folkepension ved 68. Forbrug 25.000 kr./md.
3 års bro ≈ 900.000 kr. Plan: aldersopsparing + efterløn fra 65.
Født 1970. Folkepension ved 69. Forbrug 22.000 kr./md.
4 års bro ≈ 1 mio. kr. Behov for målrettet opsparing næste 9 år.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg få folkepension som 65-årig?
Kun hvis du er født før 1955. For årgangene 1956–1962 er folkepensionsalderen 67, og for senere endnu højere. Du skal selv finansiere 2–5 år.
Kan jeg være på efterløn som 65?
Ja, hvis din folkepensionsalder er 68 eller højere — så er efterlønsalderen 65 eller tidligere. Kræver indbetalt efterlønsbidrag.
Hvor meget skal jeg have sparet?
2–5 års forbrug i bro-finansiering. Ved 20.000 kr./md ≈ 480.000–1,2 mio. kr. udover arbejdsmarkedspension.