Hvad får politikere og ministre i pension?
Folketingsmedlemmer og ministre er omfattet af et særskilt pensionssystem. De optjener livsvarig pension efter mindst ét års medlemskab (Folketinget) eller 1.000 dages tjeneste (minister). Pensionen udbetales tidligst fra folkepensionsalderen og finansieres over finansloven. Ved udtræden får man 6–24 måneders eftervederlag — dækker perioden indtil nyt job eller folkepension.
Vederlag — hvad tjener politikerne?
| Rolle | Vederlag 2026 (før skat) | Heraf ministertillæg |
|---|---|---|
| Folketingsmedlem | ~720.000 kr./år | — |
| Minister | ~1.550.000 kr./år | ~830.000 kr./år |
| Statsminister | ~1.750.000 kr./år | ~1.030.000 kr./år |
| Folketingets formand | ~1.550.000 kr./år | Tillæg svarende til minister |
| Udvalgsformand | Grundvederlag + tillæg | — |
Til sammenligning er den gennemsnitlige fuldtidsløn i Danmark ca. 540.000 kr./år (2025). En folketingspolitiker tjener altså ca. 1,3 gange en gennemsnitsdansker, mens en minister tjener ca. 2,9 gange.
Eftervederlag — overgangsperioden efter udtræden
Når et folketingsmedlem eller en minister forlader sin post, udbetales et eftervederlag i en periode, der afhænger af anciennitet:
- Under 1 års tjeneste: 6 måneders eftervederlag
- 1–7 års tjeneste: 12 måneders eftervederlag
- 7–11 års tjeneste: 18 måneders eftervederlag
- Over 11 års tjeneste: 24 måneders eftervederlag
Eftervederlag bortfalder eller reduceres, hvis modtageren får ny lønindtægt over en fastsat grænse. Reglerne blev strammet markant i 2017 efter politisk pres for at undgå dobbeltindkomst.
Politikerpension vs. almindelig dansk pension
| Element | Politiker | Almindelig dansker |
|---|---|---|
| Finansiering | Skattefinansieret over finansloven | Egen indbetaling + arbejdsgiver |
| Pensionsalder | Folkepensionsalder (69+) | Folkepensionsalder (69+) |
| Optjeningsgrundlag | Antal år i Folketinget/ministerium | Indbetalt beløb + afkast |
| Eftervederlag | 6–24 mdr. ved udtræden | Ingen — evt. dagpenge |
| Pensionstype | Livsvarig ydelse | Typisk rate (10 år) + livrente |
Politikere er ikke omfattet af samme regler om gradvist stigende folkepensionsalder, modregning og PAL-skat som almindelige danskere. Deres pension er en tjenestemandslignende ydelse fastsat ved lov.
Tre konkrete eksempler
Folketingsmedlem siden 2007. 18 år i Folketinget, ingen ministerpost.
Modtager 12 mdr. eftervederlag ved udtræden. Optjent folketingspension udbetales fra folkepensionsalderen (69 år). Skal selv finansiere ~14 år mellem eftervederlag og folkepension.
Tidligere minister i 4 år (1.460 dage), folketingsmedlem i 12 år.
Optjent både folketings- og ministerpension. 18 mdr. eftervederlag. Pension udbetales fra folkepensionsalderen — typisk større end almindelig arbejdsmarkedspension for samme indkomstniveau.
Folketingsmedlem siden 2022. Træder ud efter 4 år for at vende tilbage til erhvervslivet.
6 mdr. eftervederlag. Bortfalder helt, hvis ny løn overstiger en grænse. Optjent folketingspension er begrænset pga. kort medlemskab.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget tjener et folketingsmedlem?
Grundvederlaget er i 2026 ca. 720.000 kr./år (ca. 60.000 kr./md før skat). Hertil kommer skattefri omkostningsgodtgørelse til transport og bolig, samt eventuelle tillæg for formandsposter i udvalg. Det samlede vederlag svarer omtrent til en mellemleder i staten.
Hvor meget tjener en minister?
En minister modtager både folketingsvederlag (~720.000 kr./år) og et ministertillæg på ca. 830.000 kr./år — i alt ca. 1,55 mio. kr./år. Statsministeren har et højere tillæg og ligger på ca. 1,75 mio. kr./år.
Hvad er eftervederlag?
Når et folketingsmedlem eller en minister udtræder, udbetales eftervederlag i en periode på 6, 12, 18 eller 24 måneder afhængigt af, hvor længe man har siddet. Beløbet svarer til det hidtidige vederlag og bortfalder, hvis man får ny lønindtægt over en grænse.
Får politikere bedre pension end almindelige danskere?
Reglerne adskiller sig fra almindelig arbejdsmarkedspension. Folketingsmedlemmer optjener en livsvarig pension efter mindst ét års medlemskab, der stiger med anciennitet. En minister optjener separat ministerpension efter mindst 1.000 dages tjeneste. Begge udbetales tidligst fra folkepensionsalderen og er — modsat fx ratepension — finansieret over finansloven, ikke af egen indbetaling.
Hvornår kan en politiker gå på pension?
Politikerpension udbetales tidligst fra folkepensionsalderen (69 år for nuværende årgange, stigende mod 70). Eftervederlag dækker perioden umiddelbart efter udtræden. Mellem eftervederlag og folkepensionsalder er politikeren henvist til egen formue eller almindelig arbejdsindkomst, ligesom alle andre danskere.
Er reglerne de samme som for almindelige danskere?
Nej. Politikere har et særskilt pensionssystem fastsat ved lov. Almindelige danskere er omfattet af folkepension + arbejdsmarkedspension + evt. egen ratepension/aldersopsparing. Folketinget har gennem årene strammet politikernes regler — bl.a. afskaffelse af livsvarigt eftervederlag og overgang til en mere almindelig pensionsalder.
Hvad er forskellen mellem ministerpension og folketingspension?
Folketingspension optjenes for tiden som medlem af Folketinget. Ministerpension optjenes oveni, hvis man har været minister i mindst 1.000 dage. En person, der har været både folketingsmedlem og minister i en længere periode, kan derfor modtage begge dele samtidig — udbetalt fra folkepensionsalderen.