I hvilken rækkefølge skal jeg hæve mine pensioner?
Standard-rækkefølge: 1) Folkepension (automatisk), 2) Ratepension (giver topskat-fradrag tilbage), 3) Livrente (livsvarig basis), 4) Aldersopsparing (skattefri buffer — gem til sidst eller engangsbehov). Det optimerer skat og modregning af pensionstillæg.
Den anbefalede standardrækkefølge
- Folkepension — starter automatisk. Udskyd kun hvis du arbejder videre (opsat pensionstillæg op til ~28 % højere).
- Ratepension — start ved folkepensionsalderen, gerne over 10–15 år. Du betaler skat som personlig indkomst, men du har fået fradraget op til ~52 %.
- Livrente — starter typisk samme tidspunkt som folkepensionen og løber resten af livet. Du har ikke fleksibilitet — den udbetaler bare.
- Aldersopsparing — gem som sidste reserve. Skattefri OG ingen modregning i pensionstillæg = mest 'gratis' beløb. Bruges fx til engangsudgifter eller ekstra forbrug sent i livet.
Hvorfor netop denne rækkefølge?
Den primære grund er modregning af pensionstillæg. Pensionstillægget (~107.000 kr./år for enlige) er statens mest værdifulde 'kontante' bidrag — og det reduceres med ~30,9 % af din anden indkomst over ~95.000 kr.
Ratepension og livrente tæller med i modregning. Aldersopsparing tæller ikke med. Derfor:
- Vil du bevare pensionstillægget: brug aldersopsparingen FØR ratepensionen.
- Vil du minimere SAMLET skat: brug ratepensionen FØR aldersopsparingen (fordi fradraget ved indbetaling var større end skatten ved udbetaling).
For de fleste danskere er balancen: lad ratepensionen løbe normalt over 10–15 år sammen med livrente og folkepension; aldersopsparing er en buffer.
3 strategier afhængigt af din situation
Rate først, alder sidst
Bedst hvis du har taget fuldt fradrag i topskat. Ratepension hæves i lavere bracket → forskellen er ren gevinst.
Alder først, rate sidst
Bedst hvis ratepensionen er beskeden og pensionstillæg er vigtigt. Bruger aldersopsparingen i de 'dyre' år.
Brug frie midler først
Frie midler arves uden bo-afgift på samme måde som pension. Pensionsmidler bevares længst.
Tre eksempler
1.5 mio. ratepension, 400k aldersopsparing, lille livrente. Vil have stabil indkomst.
Ratepension over 15 år + livrente nu. Aldersopsparing gemmes som buffer/arv.
Stor ratepension (3 mio.) — risikerer at miste hele pensionstillægget.
Start ratepension hurtigt (10 år) for at tære den ned, så pensionstillæg kommer tilbage senere.
Vil fortsætte med at arbejde til 70.
Udskyd folkepension → opsat pensionstillæg (~28 % højere). Start kun aldersopsparing hvis nødvendigt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken pension skal jeg starte med at hæve først?
Som hovedregel: ratepension først (eller frie midler), aldersopsparing senere, livrente starter af sig selv. Det giver dig topskat-fradraget mens du arbejdede, og lavere skat ved udbetaling.
Skal jeg vente med folkepensionen?
Hvis du fortsætter med at arbejde, kan det betale sig at udskyde — du får 'opsat pensionstillæg' som forhøjer udbetalingen permanent (op til 6 måneder eller hele perioden i op til 10 år).
Hvad er problemet med modregning?
Pensionstillæg (~107.000 kr./år for enlige) reduceres med ~30.9 % af anden indkomst over ~95.000 kr. Hvis din ratepension er stor, kan du miste hele tillægget. Aldersopsparing tæller IKKE med — den er 'gratis' i den sammenhæng.
Hvad nu hvis jeg dør tidligt — er rækkefølgen vigtig?
Ja. Ratepension og aldersopsparing kan arves (40 % afgift hvis ingen begunstigede). Livrente er typisk tabt. Vil du sikre arvinger, så hæv ratepension/alder senere.
Kan jeg tage et engangsbeløb?
Aldersopsparing: ja, fuldt ud. Ratepension: nej (kun løbende rater). Livrente: nej. Et engangsbeløb fra aldersopsparing rammer dig ikke skatte- eller modregnings-mæssigt.